Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Fødselsdagsløb d. 26. marts

  • Edit

 

Lørdag den 26-03-11 blev dagens lange træningstur for en del af os i Kolding Motion afløst af en hyggetur med både klapsalver og lækkerier.


Omkring 50 KM’ere – de fleste i vores pink singlet – startede med i samlet flok at løbe over til Frejasvej for på behørig vis at sige tak til Egon Skov, som i efteråret udviste den flotte gestus at forære Kolding Motion en hjertestarter med tilhørende kursus for 18 personer.


Efter overrækkelse af en flaske ”En Enkelt” og chokolade under stort bifald og en lille snak med den friske 90-årige glade giver, fortsatte vi ud på et lille orienteringsløb.


Det skulle have været et GPS-løb, men det viste sig inden starten, da Ejgil efter bedste pædagogiske evne forsøgte at instruere i indkodning af de 3 posters koordinater, at vi – ellers meget kvikke og friske løbere! – var for utålmodige og frøs og bare ville AF STED! Så vi fik et hjælpekort med ruteforslag og fine små symboler: gris, øl, hus og begav os ned i skoven på jagt efter posterne.


Nogle fulgte slavisk den foreslåede 10,2 km rute, andre syntes, det var lige lidt nok til en lørdagstur, og forlængede med nogle sløjfer undervejs, og atter andre var strategiske og løb den kortest mulige vej mellem de 3 poster og klarede det således på ca. 5,3 km.


Ved griseposten fik vi rosiner, ved ølposten var der – nej, IKKE dåseøl til alle! (det ville nok også have været lidt risikabelt, da posten lå lige ved golfklubben) – men et hold-afkrydsningsskema, og jubii, ved skovløberhuset en stor dåse Matadormix! Jeg kan så efterfølgende afsløre, at det ikke er optimalt eller tilrådeligt at forcere Turiststien med munden fuld af chokofanter!!


Hjemme på Bøgelund ventede så det store fødselsdagskagebord, som Flemming N. Larsen havde tryllet frem: lækker brunsviger og kagemand med – ja, selvfølgelig: PINK glasur!


Se billeder fra dagen:

Hyggelig – anderledes - lørdagstræning med god stemning og energi!