Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Datoløbet i Randers

  • Edit

Beretning fra marathonløb i Like2run i Bjerregrav den 10. november 2012.


Hjælp – jeg er blevet smittet af en farlig sygdom, der koster både kræfter og tid – MARATHON-bacillen!

Derfor er der brugt tid ved PC´en for at finde et marathonløb i nærheden til et rimeligt startgebyr, og valget faldt på Datoløb i Ø. Bjerregrav vest for Randers; løbet hed 10-11-12-13-14-15.


Vi endte med at blive en bilfuld friske og opstemte løbere: Stefan, Heine, Flemming, Hanne og jeg, der lørdag den 10. november 2012 satte kurs mod Kronjylland med afgang fra Bøgelund kl. 11.


Vel ankommet til hallen i en bette landsby, fik vi udleveret startnumre, spist den ”sidste nadver” og ladet de mentale batterier op til en eftermiddagstur i et moseområde! (- jeg var spændt på, om vi skulle skifte til gummistøvler undervejs).


Et kvarter før starten blev der kaldt til samling, og så gik vi løbere i samlet flok fra hallen og ca. 700 m hen til startstedet: et vejkryds tæt ved kirken.
Der var fyldt med biler, så vi så frem til et stort heppekor, blandt andet kom flere biler med gardere og musikinstrumenter. Men ak, de valgte at spille for et brudepar i stedet.


Præcis kl. 13.14.15 blev vi sendt ud på ruten; første omgang havde vi en cyklende official som vejviser. Det var ”ude på landet”; langt mellem husene og INGEN gadelys (mere herom senere).


Stefan og Flemming er nogle seje drenge, som lagde ud med en forventet sluttid på 3½ time. Hanne, Heine og Jan var mere ydmyge og satsede på lige under de 4 timer; det virkede som et opnåeligt resultat.


De første 300 m af ruten gik stejlt opad, derefter 1 km ned ad bakke, hvor der kunne løbes på frihjul - det var svært at holde gennemsnitsfarten!


Tro det eller ej – Jan mødte sin overmand i talegaver. En langlemmet fynbo lod munden løbe, så efter nogle kilometer blev tempoet skruet lidt ned; så ramte vi også en tilpas hastighed distancen taget i betragtning (og fik hvilet ørene).

 


Smalle veje langs et flot moseområde, et par huse og gårde, men ingen heppere. Vejret var overskyet med let vind, så det var ikke udevejr. Løbslederen havde advaret om en smule trafik, men på 1. omgang var det myldretid, så vi skulle passe på ikke at fylde for meget.


Halvvejs på 1. runde kom vi til et stykke grusvej, og der fik vi opbakning fra et par køer, som muh´ede lystigt til de løbende tosser på vejen! Her var der brug for røjserne, store huller i vejen og fyldte med VAND.


Så satte vi kursen mod øst, og det gik opad i modvind. Hen imod et vej-t og efter godt 4 km af ruten var der væskedepot i bedste KM-stil. En 25 l vanddunk og plastkrus; ”gør-det-selv”.



Videre mod Bjerregravhallen, hvor vi skulle vende mellem hver runde. På vej dertil kunne vi se byens kirketårn og tog det som et godt tegn på, at vi var på rette vej.


Vi passerer byskiltet og kommer ind i et civiliseret område igen. Pile, der viser vej til hallen, hvor et overdådigt depot åbenbarer sig for os: cola, vand, energidrik, æbler, appelsin, banan og alskens slik. Heine troede vist, at han skulle smage det hele, så han blev lidt overrasket, da Hanne og jeg var ”ude af døren” efter 8-10 sekunders stop.


2. og 3. runde gik i fin stil. Vi smalltalkede som vanligt og mødte en del andre løbere, som gav gode råd og fortalte lidt om deres løbeoplevelser.
Vi havde fokus på at undgå en stor hestepære som blev spottet på 1. runde; det lykkedes, hver gang vi passerede den.


Efter 3. depottur gik vi i gang med 2. halvdel af løbet. Vi havde debatteret, hvilken omgang der blev den værste, og umiddelbart skudt på 5. runde. Det passede ikke; 4. runde var afgjort den mindst sjove! Langt endnu til målet, men samtidig havde vi løbet i knap 2 timer i et rimeligt højt tempo. Heine begyndte at klage sin nød, og et knap så højt træningsniveau som Hannes og mit gjorde sig gældende. Enden på det blev, at han valgte at løbe selv; dels for at give os mulighed for at forfølge vores mål: en tid under 4 timer og dels for at passe på sig selv.


Fjerde pitstop og ud på ruten igen. Der kom Heine på vej til ”tankning”; og nu var han blevet helt gudsfrygtig. Et fromt ønske om at låne bilnøglen til Vectra´en, hvis han mødte os, gik i opfyldelse, og med den i lommen luntede han til depotet og stoppede dagens kamp mod de 42 km. Med en enkelt 28 km tur i rygsækken var det en klog disposition; især når mekanikken ikke er indstillet på at fortsætte. Heine – du kommer stærkt igen, når formen er pudset af til et marathon.


Nu begyndte det at blive mere dunkelt, og minsandten om ikke også vi fik vandkøling i form af en ”dejlig” støvregn! Fuck med briller, så de blev taget i hånden (HVORFOR ER DER IKKE LOMMER I REFLEKSVESTE), og stille og roligt kom vi rundt på moseturen nok engang.


Tilbage i depotet står en smilende omklædt Heine med en stor portion suppe. ”Går det godt?” !!
Og de kære hjælpere i depotet: ”Er det næstsidste gang, I er her?” Ikke lige det mest opmuntrende at høre, når man er træt-våd-kold. Heine slipper bilnøglen, og jeg skifter de våde briller ud med en pandelampe.


Afsted på SIDSTE omgang. Den f…… kirkebakke er ikke blevet mindre af, at vi løbere har slidt på den. Nedad på den anden side, det gør nas i lårmusklerne. Hov, der er en pink singlet; vi har Flemming i sigte. Tager et kort stop; den ”gamle” kæmper med muskelkramper i benene og afslår vores tilbud om følgeskab. Hanne og jeg kommer ned ad bakken, nu går det ligeud, og vi kan lige skimte hestepæren, som ikke alle løbere har undgået, kan vi konstatere ud fra formen!


Nu er vores ellers trofaste heppere – køerne – blevet mere interesseret i en vogn med hø, så også her må vi klare os selv. Grusvej og vandpytter i sigte; eller rettere vi ved, at de er der, for nu er mørket for alvor på vej. Kommer igennem uden våde fødder, opad mod øst i regn og modvind. Snupper et glas vand ved væskedepotet, og tænder pandelampen, så en modkørende bil kan se os. Nu bliver der snakket, for de sidste par kilometer på vej hjem er laaaange, og det går stadig opad!



Endelig ser vi byskiltet for sidste gang, kommer ind i lyset og bliver overhalet af en anden løber på de sidste par hundrede meter af ruten – han får lov til at smutte foran i køen!



Det går opad, hen af en smal og fedtet grussti, og så er depotet i syne. Løber forbi de fristende chokobarer og saftige appelsiner for at komme hen til scanneren, så vores tid bliver registreret. Jo vi havde fået stregkoder i dagen anledning.



Traskede hen og fik lidt vand, udstrækning af ØMME muskler, og var både glade og stolte over at have gennemført et i Hannes og min optik noget krævende marathonløb.

Indenfor i cafeteriaet blev der serveret suppe med boller, grønsager og brød. Vi snuppede hver en tallerken og sænkede os stille ned på stolene. Så dukkede Stefan op, omklædt og i højt humør; der er nogen, der kan….


Hanne og jeg gik ud for at hente vores tasker og finde et brusebad, og der stod Flemming – godt brugt, men med humøret i behold.


Efter et dejligt bad og omklædning mødtes vi alle 5 ved bilen, og turen gik til Don Quijote i Randers, hvor aftensmaden skulle indtages. Jo Gitte, vi har lært at slutte dagen på en hyggelig måde.

 

Heldigvis kunne vi parkere tæt på spisestedet trods en placering på gågaden i Randers!
Der blev spist, drukket og snakket til den store guldmedalje; perfekt måde at runde en marathon af på.


Og så hen til bilen igen – lidt langt at gå og med ”sjove skridt” (John Cleese har ikke levet forgæves).
Ud på motorvejen og efter en god times tid er vi hjemme ved Bøgelund kl. godt 21 om aftenen.
Stefan måtte låne Flemmings mobiltelefon for at ringe efter ”kone-taxaen”, da hans I-Phone var løbet tør for strøm; han skulle jo både køre Endomondo, få beskeder fra konen og høre radio undervejs på ruten!


Tak til jer alle 4 for en god lørdag og det super kammeratskab, som man kan få i Kolding Motion – hvis man selv vil!


Og medaljen – en flot urskive i rustfrit stål med viserne på 10-11-12-13-14-15; men den er tung at have om halsen!



Stefan klart nummer ét med 3.33. Hanne kom i mål på 3.55.59; Jan på 3.56.00. Flemming nåede en tid på 4.08.12. Heine havde ikke dagen og måtte stoppe efter 4 omgange, men løb en halvmarathon på 1.53, så kan bestemt være sin præstation bekendt.


Beretning: Jan Lundsgaard

(Redaktør: Lene Freiesleben)