Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

De mange sejre I kalkmineløbet

  • Edit


 

 

 

Vejrudsigten havde meldt regn, stiv kuling og koldt vejr. Lidt koldt var det, men til gengæld skinnede solen, og det var tørvejr. Blæst mærkede vi ikke så meget til, fordi vi ikke løb på åbne strækninger.


Hvem vandt så? Det synes jeg faktisk, at alle vi fra Kolding Motion gjorde. Personligt var mit mål med løbet at komme tilbage i kampen efter mit nederlag ved løbet Fruens Bøge, hvor jeg måtte udgå.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gitte, Claus og Mogens tog mig under deres erfarne vinger, og sammen kom vi alle fire løbende i mål. Ved stort set alle de marathon-løb, jeg har deltaget i, har krampe i benmusklerne sat mig delvist ud af spillet ved løbenes sidste 10 km. Opskriften på dagens gode oplevelse var, at tempoet blev holdt på et fornuftigt niveau lige fra starten. Ikke noget med at blive grebet af den ”gode stemning” og styrte af sted i løbets begyndelse, hvor man er frisk. Gitte, Claus og Mogens kørte løbet igennem som et sikkert diesel-tog, som ikke på noget tidspunkt var i fare for at løbe tør for diesel. Claus strålede som en sol over, at det gik meget bedre end sidst, han løb Kalkmineløb.

Det med roen og sammenholdet prægede løbe-firkløveret. Ved depoterne blev der nærmest ”slået lejr” for at nyde alle de lækre ting, der blev tilbudt (bl.a.fedtemadder med spegepølse og den lokale Høker Bajer!). Men der blev nu også tænkt taktisk for ikke at sløse med tiden - der blev nemlig gruppetisset.

 

 

Det lykkedes Kaj at gennemføre løbet ved hjælp at sin ukuelige jernvilje, og han kom løbende i mål i fin stil. Og selv om han syntes, at det var et ”lorteløb”, som han aldrig mere ville deltage i, må det også have været en sejr for ham at komme hele vejen rundt.

 

Jespers kemiforsøg faldt tilfredsstillende ud, idet indtagelse af elektrolytter undervejs viste sig at virke tilfredsstillende (længe leve kemien).

Martin lagde ud i et forrygende tempo, som dog blev sat lidt ned undervejs. Han gennemførte løbet i en fin tid og var klubbens klart hurtigste mand.

Ikke ret længe efter at Martin var kommet i mål, kom Formand-Ejgil i mål og opnåede også en rigtig fin sluttid.

 

Video fra Underground Marathon

 

 

Ib havde også ret god fart på, i ”dagens anledning” (mere derom senere i teksten).


Løbet var fint arrangeret, med masser af glade hjælpere ved depoterne og undervejs til at vise vej og opmuntre os. Det var et meget krævende løb med vidt forskelligt løbeunderlag: En lille bitte smule asfalt, stier med vand, flis, grus og håndstore sten, små smalle snørklede knapt synlige stier med træstubbe og rødder. Og så gik det ellers bare op og ned (mest op, synes jeg!).

 

Træstubbene og rødderne var fint malet med markeringsrødt, så vi ikke skulle komme til skade. Mogens var dog ligeglad, idet han valgte at snuble over de fleste af rødderne. Noget af løbet foregik nede i kalkminerne. To meget forskellige grotter, hvor den ene var imponerende og katedral-agtig og den anden mine-agtig. I minen var der snævert og meget lavt til loftet (vi havde alle hjelme på). Selv Ejgil formåede at slå hjelmen mod loftet. Jesper, Kaj og undertegnede (vi rager godt op i luften) havde det nok sværest med den lavtloftede, specielt til sidst i løbet hvor lårmusklerne ikke var begejstrede for at få kroppen ned, så hovedet kunne overleve.


Undervejs i løbet savnede vi én, som ellers er et af løbenes højdepunkter, nemlig vores egen personlige superhepper, Lene. Årsagen var, at hun selv deltog på dagens halv-marathon-distance, som hun kom fint igennem. Måske der lige skal noget opfølgende behandling af hendes led til, før hun igen er helt på toppen.(”Det tør nok antydes…..” Red.)


Så til dagens højdepunkt: Fællespisning på kro efter løbet. Der kunne vi godt have tænkt os en lille frisk, smart kro-pige til at betjene os. Men kromutter var alt andet end frisk og smart (måske til dels fordi vi p.g.a. løbets tidsmæssige lidt overraskende ”udstrækning” kom flere timer senere end booket??). Ikke meget smil over hende. Hun mente, at det var bedst, hvis vi alle valgte at spise krogryde, for så gik det nemlig hurtigst! Sådan blev det. Vi fik koteletter i fad med paprikasovs og champignon, peppet op med en gang pommes. Godt, at vi havde vores eget gode humør med os. Jeg tror, at alle glemte at tage billede af den der mad.


 

Og så blev der klappet. Ib blev hyldet, fordi dette løb var nr. 50 i hans marathon-samling. Stort til lykke. Gaven var en windbreaker med påskrift (noget med 50 marathons…). Så blev der taget billeder. Ib er en sej fyr. Vi andre synes, at 12 i 12 er en fin bedrift. Men for Ib er 12 marathonløb i 2012 alt for lidt. Det er da sådan set også rigtigt,- hvorfor ikke bare løbe dobbelt så mange!


Alt i alt en dejlig dag, hvor Kolding Motion igen viser sig at være en god klub, hvor der dyrkes løb af den sejeste slags, af personer af den sejeste slags.


Tak for en rigtig fin dag.


Flemming Rigenstrup

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)