Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

En røverhistorie fra Rold Skov

  • Edit

 

(…lidt forsinket, redaktøren har selv været ude og slide på løbeskoene...).

 

Så har 12 i 12’erne (+ et par andre modige KM’ere og en ”gæste-KM’er”) igen været ude og sprede lidt pink farve på marathonruterne. Denne gang – søndag den 8.juli 2012 – en dejlig, kuperet rute rundt i den smukke Rold Skov.

Beretningen fra dagens tur er denne gang en lille føljeton, hvor hver enkelt af de 10 løbere har forfattet et par linjer om dagens oplevelser:

Der var engang, vi drog til Rold Skov og løb en lang og hård tur…….men det endte heldigvis godt. Vi lagde alle godt ud i fin stil, men den fine stil blev lidt anderledes, som runderne gik. Den fantastiske skov sugede alle kræfterne ud af de flestes ben.

Ruten var fantastisk flot, varierende underlag, små – men lange – bakker og rundt om søen et rigtig idyllisk sceneri!!

Ejgil var ved at være nervøs efter 4 km, da Poul, René og Flemming forsvandt ud i horisonten, men men så ”slog den gamle til igen” og endte alligevel som nr. 2 KM’er efter Poul.

 


Vi havde ”medbragt” et rigtig godt heppehold, og Britt sørgede for dejlig madkurv til dem….og roulade (som slog paprouladen i klubben med adskillige banelængder – Uhm!) stod Ulla (Møller Christensen) for…..

Efter en kæmpe indsats sluttede vi af med en lækker buffet på Restaurant Røverstuen med bl.a. vildsvinesteg og ”kraftig” sovs (god restitutionsføde).

…..Vi skal lige huske, at vi i målområdet fejrede 25 marathons jubilæum for både Mogens og Ejgil. De fik gaver, og vi skålede i hvidvin og spiste Gittes hjemmebagte ”kys”.

Det var et rigtig godt løb, og vi glæder os til det næste løb.

Det var en fantastisk oplevelse med alle de lyserøde trøjer rundt om i Danmarks største skov med det største heppekor. Dét er klubånd, så det vil noget!”


Og jeg (Lene), som ofte på de fjerntliggende 12 i 12-marathons har stået helt alene og kæmpet med det ansvarsfulde, krævende job som hepper, nød bare SÅ meget at have så mange vakse co-heppere fra KM at dele tjansen med.


Tak til Britt (fantastisk hepper-forplejning og akut-udrykning af hendes mor med kolde drikkevarer), Winnie (som bestod optagelsesprøven som marathon-hepper med glans – iført klipklappere!), Ulla og Henning, Anders, Ulla, Signe og Ida for hyggeligt selskab.

Winnie skal lige fremhæves endnu engang, idet hun var ”skyld” i, at vi for en gangs skyld afsluttede den efterfølgende fællesspisning med is til dessert. Normalt er det kun mig – hepperen – der har lyst og overskud til dessert, mens løberne bare vil HJEM efter at have fået noget i skrutten. Denne dag bakkede Winnie mig op, og vi sluttede af med en is på Ulla og Hennings campingplads.


Tak til alle for en super dag med flotte, hårdt tilkæmpede resultater og hyggeligt og morsomt samvær.


Lene Freiesleben Hansen