Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Williams beretning fra Grenå

  • Edit

 

"11:47"


Dette er ikke et klokkeslet, men Kolding Motions andel af løbere til Grenå Marathon, således at forstå, at Kolding Motion var den absolut største løbeklub i Grenå i år med hele 11 deltagere ud af det samlede deltagerantal på 47. Vi fik endda en speciel hilsen, da vi kort før start kom til startområdet.


Ellers var det egentlig vejret, som var i fokus forud for dagen. For første gang i sommeren 2012 skulle der komme temperaturer op til 30 grader, og så lige på en dag, hvor så mange fra Kolding Motion skulle løbe maratonløb.


Som sædvanlig var der samling klokken ”l… om natten” fra Bøgelund, oversat til kl. 06.30 i de digitale ure. Der var mødt den forventede flok op, og vi blev fordelt i bilerne, som satte sig i bevægelse mod nord. Ud for Århus kom den pause, som skal til, når blærerne er rigeligt fyldte, og der skulle også både spises det sidste, og prøvespises energibarer med både rosiner og andet godt – med inspiration fra Conni (Einfeldt - Red.), og tales om skyr (som skulle være både proteinrigt og fedtfattigt)  med diverse produkter ovenpå.


Efter denne pause blev bilerne igen sat i gear, og efter en rimelig tid dukkede Grenås byskilt op, og en parkeringsplads blev fundet. Nu var vejret anderledes end forventet. Regndråberne faldt ikke ret langt fra hinanden, og Ejgil tog beslutning om at hente startnumrene i bilen, og jeg, som ikke var forhåndstilmeldt, kørte med for at købe et nummer, som så blev nummer 47. Nu kørte vi så op til startområdet, direkte ind gennem gågaden. Der var nogle, som kiggede lidt ekstra, men efter kort tid fik vi hentet startnumrene, og var så tilbage i hallen, hvor vi gjorde os klar og ventede på starten. 10 minutter før start gik vi op til startområdet, og da vi kom derop, holdt regnen op. Efter at have gået lidt frem og tilbage i startområdet, da der var uklarhed om, hvilken vej vi skulle løbe, blev alle endelig enige om én og samme retning, og kort efter gik starten.


Forude i det fugtige vejr ventede så den obligatoriske strækning på 42,195 km, fordelt over to runder syd for Grenå. Der var rigtigt mange hjælpere ved vejkrydsene, så det gik rigtigt fint med at komme derudaf. Ud af byen, over Høbjerg og videre ud af det bakkede terræn på asfaltveje. Senere drejede vi ind ad en grusvej, og selv om ruten var flot mærket af med Citroëns dobbelte << på skiltene, så var der alligevel en, som ikke havde fanget, at det var rutemarkeringen, så ham måtte vi lige råbe op for at få ham ind på ruten. Gad vide, hvor langt han ellers ville have løbet, inden han havde fundet ud af, at han var på afveje?


Ind ad grusvejene, og ind i gården på en flot gård, hvor gruset var revet så fint. På dette tidspunkt lå jeg i en gruppe med Ejgil, Flemming R. og en helt fremmed løber. Vi fulgtes ad det meste af vejen i første runde. Ind mod byen havde arrangørerne fundet en lille sti gennem skoven, som var god at løbe på, men som var rimeligt dårligt markeret, set i forhold til den øvrige vejvisning.


Anden runde var lig den første, men af en eller anden årsag, som nok primært skyldtes varmen og solen, som nu var mere fremme, så var bakkerne ikke mindre stejle anden gang. Der var rygter fremme om, at kommunen havde forhøjet bakkerne en del til anden runde, men det er ikke helt sikkert, at de kan verificeres, de rygter. Flemming Rigenstrup havde frygteligt gode ben, så han holdt tempoet bedre, end jeg helt kunne overtale mine fødder til, så ham måtte jeg lade løbe. Ejgil derimod, troede jeg på det tidspunkt, havde fundet en isbar inde i byen, og derfor var stoppet helt, for han var forsvundet for mig. Jeg prøvede at holde mig i løb, hvilket lykkedes i rimeligt omfang, til gengæld var kilometerne blevet længere i løbet af formiddagen, eller også var det bare satellitterne, som viste en noget længere tid pr. kilometer end ved første runde. Til gengæld skal arrangørerne have ros, for de havde sørget for flere vandposter, end de oprindeligt havde beskrevet på hjemmesiden. Der var også flere steder en balje med vand, hvori de havde puttet en pakke engangsvaskeklude, og det var rigtig smart. For jeg, som om morgenen havde smurt mig ind i solcreme, havde problemer med solcreme i øjnene, hvilket ikke er den bedste kombination. Der hjælper en vaskeklud rigtig godt, og så giver det da kortvarigt lidt kølighed til ansigtet.

 

Præcis ved 40 km-mærket kom jeg op til Flemming, som var gået helt død, hvilket var yderst forståeligt i varmen. Af en eller anden mærkelig årsag havde jeg energi til at fastholde det, som med lidt god vilje kan kaldes løb, og kom derfor i mål i en tid lidt før de 4 timer var gået, om end jeg ikke havde den helt vilde energi til at fejre det.

 

 

 

Løbets 3. hurtigste kvinde blev Gitte Schack, som måtte slæbe en enormt stor check med hjem (beløbet var dog ikke helt på størrelse med checken) og dertil et par flasker vin.  Det kan måske komme overraskende for nogen, men årsagen er sandsynligvis den, at der mange steder på ruten var skrevet Gitte på vejen, og Run Gitte. Det var skrevet så mange gange, at det nærmede sig doping, men da der ikke blev taget dopingprøver, så må dette tankespind stå uprøvet. Der skal dog lyde et stort tillykke til Gitte med 3. pladsen.

 

 

 

 

 

Og jeg nåede mit mål, nemlig at gennemføre maratonløb nr. 25 (om lørdagen), hvor jeg om onsdagen kan fejre 25 års ægteskab med min hustru. Så af denne årsag var jeg så med i Grenå. Andre havde jo tankerne bundet op på noget med 12 i 12, som så for talmagikere afsluttes med et løb den 12.12.12 kl. 12.12.  (Som sølvbrudgom på onsdag kan jeg så glæde mig over, at der ikke er noget, som hedder 25.25.25 kl. 25.25, for det vil jo være det ultimative).


Skal der konkluderes, så var det et godt arrangeret løb med mange depoter og hjælpere, selv om det ikke var optimalt for løberne, at sommeren i år faldt lige netop denne dag.


Afslutningsvis var vi oppe på caféen i den lokale golfklub for at spise. Værten var nu ellers ikke den mest venlige og var rimelig utilfreds med, at vi ikke havde bestilt på forhånd, hvilket han ”kun” gjorde opmærksom på to gange, og drikkevarerne skulle vi også selv hente i baren, men maden kom de dog ud med til det terrassebord, hvor vi havde bænket os. Og det var god mad til gode priser, og synes man om en uvenlig vært, så kan stedet absolut anbefales.


Redaktør: Lene Freiesleben Hansen