Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Beretning fra Fruens Bøge

  • Edit


Med et mere end 50 kilometers natløb i pipeline skal der sættes fokus på at løbe i lavt tempo, så Hanne og jeg valgte at bruge en søndag på marathon i Fruens Bøge midt i Odense.

 

Tilmelding en uge før; vi fik start nummer 24 & 25; ikke det store felt at bevæge sig i.


Med 2 konfirmationer i ”baglommen” og fyldte maver var de indre depoter i hvert fald på plads, så vi drog af sted til Fyn efter en gang havregryn til morgenmad.


Vel ankommet til Langelinie, hvor der var parkering langs fortovskanten, så jeg til min skræk, at den uundværlige kasket ikke var i tasken, og min mobil havde jeg glemt hjemme på køkkenbordet; det var lige til en aflysning! Så overtalte Mogens, Gitte og Hanne mig at parkere mit væskebælte i bagagerummet - intet som det plejer, så hvordan skulle det mon gå?



Kort gåtur ad en nedadskrånende asfaltsti (den skulle vi stifte bekendtskab med undervejs i løbet), og så var vi ved startstedet/depotet. Vi valgte selv vores løbernummer, og efter få minutter var alle formalia på plads, og vi kunne starte. Alle løbere blev gennet ud midt på skovstien, og der blev taget gruppebillede, før vi blev sendt ud på ruten: 10 omgange á 4,2 kilometer. Og hvad så med de sidste 195 meter? Jo, vi fik en kort prolog rundt i skoven, og så gik det ellers af sted.

 

Vi havde også Claus med på ”holdet”, og Gitte meddelte, at hun havde forventninger om at gennemføre løbet lige under 4 timer. Hanne og jeg skulle som nævnt løbe langsomt. Planen var 6 min./km, men vi ville lige følges med de 3 andre, som havde deltaget i det samme løb tidligere på vinteren.

En flot tur langs Zoologisk Have, hen ad en mondæn villavej, ned ad den skrånende asfaltsti og passage af depotområdet videre ud på ruten. Forbi en lille sø med springvand og en iskiosk ved bredden, op ad en lille bakke og tilbage i skoven mod depotet.

Efter 1. runde tog Claus og jeg et hurtigt stop for at drikke og få lidt snolder; og vupti var Hanne langt foran. Vi satte tempo på og fik hurtigt samlet flokken på de 5 KM´ere ud på 2. omgang. Højt humør, men bestemt ikke den hastighed, som jeg havde i tankerne. Claus og Hanne lignede harer og måtte indkassere adskillige ”advarsler” for høj speed. Tror I, det hjalp? - Nå hen mod springvandet begyndte både Hanne og Mogens at snakke om tømning af det indre væskedepot, så vi valgte et fælles ekstra ”pitstop” mellem nogle tætte træer, og alle fik tanket af. Det blev bemærket af andre løbere - jo vi har virkelig fællesskab i KM! Ved depotet fik vi så vores heppere på plads, for Ejgil og Lene var taget til Odense i det dejlige forårsvejr.

 

Ud på 3. runde; fuck, mit højre knæ og lår lavede ballade og gjorde ondt. Jeg kæmpede mig igennem omgangen, og på 4. + 5. omgang fik jeg styr på smerterne, men det var ikke helt godt.

 

Claus var noget nervøs, da vi havde gennemført halvdelen af løbet. Han havde tidligere haft store vanskeligheder på 6. omgang, så vi forsøgte at kalde den 7. runde, men han bed ikke på. Gitte var kommet i vanskeligheder med sin målsætning om en sluttid på under 4 timer, så Mogens slog følgeskab med hende i baghjulet på vi tre andre. Jeg måtte stadig minde Hanne om, at vi havde en ambition om at løbe langsomt, men tøsen havde får gang i bentøjet, så Claus og jeg halsede 10 meter bagefter hele omgangen. I depot og tanke væske og brunsviger; bare lækkert. Efter Hanne og rundt på 7. omgang. Claus var kommet godt med igen. Depot igen; det gik jo bare som smurt.

Men så skete det allermest trælse, jeg kunne forestille mig; i første sving gjorde knæ og lår virkelig knuder og ONDT. ”Stop nu” lød det fra kæresten, men jeg haltede igennem de næste 2½ kilometer- ”Tænk på, vi skal til Kalkminerne om 10 dage” fik jeg at vide, og stoppede så ved depotet med 2½ omgang tilbage. Lene og Ejgil var der straks, og vi snakkede i et par minutter, mens jeg masserede det ømme lår. ”Prøv at tage den halve omgang” sagde Lene, og jeg humpede af sted og fik gang i bentøjet.


I depot og 2 omgange tilbage. Det var gået over al forventning, så jeg tog et skridt ad gangen, og med et par stop undervejs kom jeg også igennem 9. runde. Stor opbakning fra formanden og konen; godt og nødvendigt. Sidste omgang forude; nu skulle tænderne bides sammen, for det bed i låret, men så dukkede Mikkel Kesslers valgsprog op i tankerne. ”Winners don´t quit og quitters don´t win!”


Al opmærksomhed blev rettet mod Zoologisk Have, de flotte villaer på Langelinie, springvandet ved søen, og så var der kun 1 kilometer tilbage. Overhalede en anden løber, der gik, og fik ham i gang med et mentalt skulderklap. Ind på den lille asfaltsti langs jernbanen, og i roligt, men stabilt tempo arbejdede jeg mig de sidste få hundrede meter hen mod sidste sving og 42 kilometer mærket. Nedad mod målet og armene over hovedet; en stor personlig sejr at overvinde smerter og gennemføre løbet.

Det blev i tiden 4.09.55, hele 10 minutter efter Hannes tid som den første KM´er.
Ejgil tilbød en flugtstol, og med en stor grillpølse og et glas cola var der dømt afslapning.
Både Claus, Gitte og Mogens var kommet i mål, så med holdet samlet blev der snakket og delt oplevelser, og vi gav vores heppere en stor tak for super opbakning.



Vi kørte til Dalum IF´s klubhus og fandt bad og omklædning i kælderen (trapper!), og efter en tiltrængt afskylning gik turen hjem til Aagaard og afslapning resten af søndagen.

 

 

Beretning: Jan Lundsgaard

(Red.: Lene Freiesleben Hansen)