Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Beretning fra Morud...

  • Edit

 

12 i 12 marathon blev det ikke til, men 5 i 2012 er da godt på vej. Den sidste søndag i 2012 ringede vækkeuret 5.50 (hold kæft hvor var det mørkt), og de sidste forberedelser til løbet i Morud blev gjort.

 

Afgang fra Bramdrupdam kl. 7, Hanne blev samlet op undervejs. Ib havde varslet deltagelse som årets marathon nummer 26, men han valgte at sige pas. 25 x 42 km på et år er godkendt - vi havde dog en i startfeltet, der løb marathon nummer 70 i år!

Vi ankom til Langeskovhallen i Morud på slaget 8 – alt var mørkt, og vi var eneste bil på parkeringspladsen! Ups – noget forkert? Ringede til løbslederen: ”Bare rolig, vi er der om 5 minutter”. Nå ja, det er jo cannonball-løb. Vi var omklædte, så det blev til lidt snak i bilen, inden vi gik ind og fik vores startnumre.

 

 

 

God tid til at få tanket af, og så blev klokken 9, og starten skulle gå. Det måtte vi så også; rundt om hallen hvor vi fik instruktion i at følge ruten. ”Pilene er malet på vejen i går, så vi håber, de er der endnu”. Betryggende, når man ikke kender ruten! Nå, vi løb i samlet flok de første kilometer, ad en mudret skovsti, så der blev hoppet for at undgå de værste vandpytter.

 

 

Efter små 4 kilometer ud på asfalt, og så kom modvinden. Væske- og energidepot efter 5½ km med vand, sodavand, bananer og slik; ikke dårligt. Videre ad asfalten, og efter godt 9 kilometer kom en ny skovsti, hvor vi fik de sidste bakker inden det store depot ved hallen. Også her var der gode forsyninger, samme sortiment som midtvejs.

Ud på 2. runde. Hanne og jeg holdt humøret oppe med den sædvanlige snak, og vi fik hurtigt kål på de næste 10½ kilometer. Igen blev der arbejdet ihærdigt for ikke at få våde sokker, masser af motion for sener og ledbånd i anklerne. Så kom der en flok mountainbikere – hvad f….. laver folk dog på cykel midt på en smal skovvej – og så i det vejr?! - Vi kom dog fint forbi hinanden, og turen gik videre uden forstyrrelser.


 

 

Efter 21 kilometer kom vi ind på depotet for at få fyldt væske og slik på kroppen.



Vi startede på 3. runde, nej – den næstsidste runde! Stadig med en god gennemsnitsfart, men så kom der lidt regnbyger og blandede sig med den ”dejlige” modvind, så vi ikke glemte, at det er vinter.
Energidepotet midtvejs var en lise, og der blev gået til snolderkassen. Nu kendte vi næsten ruten udenad, både godt og skidt. Vi var blevet klar over, hvor der skulle kæmpes med bakker og også, hvor det var muligt at løbe lidt på frihjul.

 

 

 

 

Forbi Langesø; den er sikkert flot en sommerdag, men nu skulle den bare passeres for at komme til hallen for 3. gang. Ved sidste sving før depotet var dagens første heppere – bare fedt at få lidt opbakning.

Denne gang var det sværere at komme væk fra slik og sodavand – men vi skulle jo have kål på de sidste 10,5 kilometer. Lysten var væsentlig mindre end på de 3 andre omgange, og Hanne og jeg løb den første kilometer i tavshed – det kan godt lade sig gøre!. Og så – F…. Toiletbesøg påkrævet ( stort job) men ingen majsmark (se beretning fra Nordborg). En kæmpe brændestabel var dog velegnet som afskærmning, og mens Hanne løb roligt videre, måtte jeg af med bukserne og ned på hug. Godt man er en god gymnast med solide lårbasser! Bukser på og afsted efter ”tøsen”, som heldigvis ikke var kommet voldsomt langt væk – tak Hanne. De mange vandpytter var blevet en smule ligegyldige, og fødderne blev sat i jorden uanset underlaget = våde sokker!


Nu begyndte de forrige 3 omgange at bide i musklerne, og vi klagede os en smule. Heldigvis mødte vi andre løbere, der havde samme synspunkt som os på det punkt, så vi følte os ikke alene.


Midtvejsdepotet blev nået, dejligt at stå stille og snuppe et glas 7-up og Cola. I gang med løbet ud på de sidste 5 kilometer, og blæsten lige i synet. Vi havde lidt ondt af os selv, men tog ruten skridt for skridt og holdt humøret oppe hos hinanden med, hvem der havde mest ondt!
Bakkerne var vokset, siden vi havde løbet der for en time siden; i hvert fald følte vi, at de var blevet skubbet opad.


 

Langesø forude, så var vi næsten i mål. Ind på den sidste skovsti, den gik også voldsomt opad; noget vi ikke havde lagt mærke til før. 400 meter til målet – vores heppere var på plads; fedt med den sidste opbakning. Vi havde droppet at komme i mål under 4 timer, men da vi krydsede målstregen viste det sig, at vi kun skulle have løbet 18 sekunder hurtigere. Lidt øv, men så må vi jo løbe en marathon mere!.

 

Depotet blev besøgt en sidste gang, inden vi fik et velfortjent bad. Suppe i cafeen; billetten til det var vores diplomer, som vi havde lagt i bilen. En ekstra gåtur, og så op på 1. sal (det skal ikke være nemt). Dejligt med en tallerken suppe og en sodavand, men appetitten var ikke så stor som vanligt.

Maden gled dog ned og vi ”sprang” ned af trappen og ud i Vectra´en og kørte veltilfredse hjem til Kolding.

Ikke et løb, man laver PR på, men det kan anbefales, når der skal brændes nogle kalorier af, og man vil have en billig løbetur.

 

 

 

 

Jan Lundsgaard

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)