Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Det er ens for os alle

  • Edit

Min gode kammerat Tonni  Ryborg "inviterede", eller hvad det nu var?, mig med til Salomon Trail i Svanninge bakker søndag d 9/6.



I første omgang kunne det ikke lade sig gøre, da jeg jo skulle løbe Busløb i KM. Af forskellige årsager havde jeg alligevel ikke mulighed for at deltage i Busløbet, og så var Svannige jo pludselig helt perfekt.
21 km  med gode højdemeter (læs: bakker, bakker og bakker), flot natur og ikke mindst en lækker goddie bag (næsten som til kvindeløb :-)  ). Tonni og jeg syntes at mene, at hård trail er det bedste, vi ved (ind i mellem er jeg i tvivl), så der var jo virkelig noget at se frem til.


Af sted fra kolding kl 8.00. Da det jo var i sidste øjeblik, vi besluttede os, var forhåndstilmeldingen lukket, så vi skulle være fremme i god tid for at kunne nå at melde os til. Det gik fint, selvom de godt nok tog kassen for det, men det går til et godt formål, fik vi at vide, og så var vi jo glade.


Vi blev kørt i Bus ud på en flot forblæst bakke et eller andet sted på Fyn. Wow, det var virkelig fed natur!  På nuværende tidspunkt kunne jeg godt nyde det. Vups, sørme om ikke også Brian Skinnerup (fra KM) pludselig dukkede op af lyngen, han var også klar til start. Lige et terræn for en lille O løber som ham, tænkte jeg og følte mig som Goliat ved hans side  med min dobbelte kropsvægt af Brians.



Starten gik med et dejligt nedløb på ca 1 km. Jeg var flyvende, men men men  så kom stigningerne!  Den første blev forceret, GÅENDE, næste GÅENDE - det var jo ikke lige planen.  3 km forceret -  depot, yes yes yes, men mine ben kunne ikke starte igen. Uanset hvor mange energibarer jeg åd, (stående stille), så ville de ikke starte igen.


Tonni prøvede ihærdigt  at trække mig gennem lyngen, men jeg kunne ikke holde elastikken stram op til ham, fysisk og mentalt var jeg helt væk. Naturen var SÅ fed, men jeg havde ikke energi til at nyde den, heller ikke på de lange passager, hvor jeg gik i et håb om at få lidt overskud.


Minsandten om ikke jeg blev overhalet af en barfodsløber, som forcerede brændenæller, kviste, kvas og skovbund hurtigere end jeg. Hvad dælen sker der, tænkte jeg, mens han forsvandt foran mig. Nu var jeg sidste løber eller ”ganger” på ruten. Skal jeg virkelig lukke og slukke løbet?? - Svaret var JA!
”Godt løbet!” forsøgte en ihærdig tilskuer på opløbsstrækningen. Løb og løb, det er måske så meget sagt, tænkte jeg, men havde ikke overskud til at gi’ ham svar.
Mål yes yes, mine pinsler var forbi. F.... om så ikke de kun havde danskvand med brus tilbage i målområdet! Ikke lige mig på en varm sommerdag efter løb, nå, men der var da masser af guf til goddie bag’en - det var da altid noget.




I målområdet var der en del prominente løbere, hvis man kender til ultra trail. Andreas Carlsen kan nævnes, Dorthe Dahl og Tracy Høeg - virkelig nogle seje ”gutter”.


Efter bad var det så hjem mod Kolding.  Vi havde løbet meget og fyret en masse energi af (eller havde jeg), så Burger King måtte besøges. 2 burgere, fritter og stor Cola med sukker........ Hvorfor?, tænkte jeg, inden jeg satte tænderne i. Jesper, du ved jo godt, at du er mæt efter 1 burger, colaen kunne også være sukkerfri, men alligevel skal du overdrive igen.


Ganske rigtig, jeg var mæt efter 1 bruger, men jeg spiste op :-). Jeg vidste jo også, at det ville være meget bedre med noget kylling og grovbrød, især da jeg nu også har en idé om, at jeg bør tabe mig 8-10 kg, men min hjerne fungerede åbenbart lige så dårligt som min vilje lige på det tidspunkt.


Ankomst kolding 16:30.


Var det en god dag? Ville jeg gøre det om? Svaret er JA!  Selskabet var jo super, løbet og hyggen i top. Det er jo af nedture,  man lærer mest, for hvis ikke de var der, ville man jo ikke vide, hvad det var at være på toppen, og husk: når du er på toppen, kan det kun gå nedad, så nyd det, mens du er der!

”Har du en morale med alt det gylle?” - er der sikkert nogen, der tænker!?


Husk at nyde det, når du har en god løbetur, forlæng den evt., så du kan nyde den lidt mere.
Har du en dårlig dag, så husk, at det kan blive bedre, og glæd dig til det.
Uanset på hvilket niveau vi er, om man er nybegynder på sin første kilometer, eller en erfaren rotte, så er der gode og ikke helt så gode dage, det er ens for os alle.



But it is not about miles - it is about smiles.

Jesper Damkjær Hansen

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)