Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Havbundsløbet 2013

  • Edit

Havbundsløb den 4. juni 2013 - Udsolgt efter 15 min.

 

 

Er det ikke på tide, vi genopfrisker den gode tradition fra tidligere i Kolding Motion med "fællesvask" af løbeskoene i Vadehavet til det hyggelige Havbundsløb?


Vi har før været en kæmpe flok KM'ere derovre sammen og haft en fantastisk tur med grin, fællesspisning og sand og småfisk mellem tæerne.


Havbundsløbet er 11 km, og der løbes fra Mandø til Vester Vedsted over havbunden "med tidevandet i hælene". Til de nye løbere i klubben kan vi fortælle, at det er et helt anderledes løb, og at det er en flot oplevelse.


Læs mere her: Havbundsløb 2013


NB!: Havbundsløbet er blevet overordentlig populært, og i 2012 var startnumrene udsolgt på 5 kvarter. Det er altså med at være på dupperne og klar ved tasterne, så snart tilmeldingen åbner: Tirsdag den 1. januar 2013 kl. 16:00!

 

Bemærk:

For at kunne tilmelde sig Havbundsløbet, skal man oprette en profil på sporti.dk. Sørg for at oprette profilen, før du tilmelder dig løbet.


Information:

Løbet foregår med start fra Mandø, løberne transporteres dertil med Mandøbussen (inkluderet i prisen).


Der løbes via den gamle ebbevej/havbunden til fastlandet, heraf er ca. 2 km. af ruten dækket af 5 – 20 cm vand. Målområdet er ved Ungdomshøjskolen V. Vedsted.


Løbet forgår på eget ansvar.


Det forventes, at man kan gennemføre løbet på under 90 minutter.


Nummerudlevering: afhentes på dagen senest kl. 17.30 på Ungdomshøjskolen V. Vedsted.


Afgang fra Ungdomshøjskolen til Mandø med Mandøbussen: kl. 17.50


Start på Mandø: kl. 19.00


Overtrækstøj bliver transporteret til fastlandet og ligger klar, når man kommer i mål.

 

Der er ingen vanddepoter på ruten, det er derfor løberens eget ansvar at indtage vand, energidrik, salt/sukker osv. i tilstrækkelig mængde inden løbet.


Bade- og omklædningsfaciliteterne på skolen er små, disse forhold bedes løberne tænke på.


Diplomudskrivning på nettet.

 

Aldersgrupper for damer og herrer: 0-15 år, 16-49 år, 50 år –


Præmier til gruppevindere. Mange lodtrækningspræmier. Præmieoverrækkelse: kl. 20.30