Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Fastelavnsmarathon

  • Edit

Fastelavnsmarathon i flot vejr langs Horsens fjord.

 

 

5 måneder uden maratonløb; det giver appetit på at smage den lange distance igen.  Planen for mig var ellers et løb lige inden jul, men et hold i ryggen satte en effektiv bremse på det.


Hannes rødder i Horsens gjorde, at vi valgte en tur til Stensballe; Horsens’ pendant til Strandhuse. Her havde et par ”løbetosser” (deres egne ord) arrangeret motionsløb med start og mål fra parcelhuset på Byvangen, og godt 150 løbere havde valgt at bruge en lørdag på at give dem opbakning.


Vi kørte hjemmefra kvart over otte, samlede Ejgil op på Ryslingevej halv ni, og så blev Golfen sendt af sted mod nord. Vi ”landede” tæt ved startstedet lidt over ni, parkerede ved en børnehave og gik så et par hundrede meter til samlingspunktet. Her var der allerede masser af løbere, både i normalt outfit og så mange udklædte. Løbslederen var Holger med tophat, briller og stribet bluse, der var en kæmpe gris, flere undvegne fanger og en læge; meget sjovt for øjet, men nok ikke det nemmeste at løbe 42 kilometer i.
Der var både børneløb, rundeløb samt halv- og helmarathon; på sidste distance var vi ca. 60 løbere.


Ruten var lagt rundt om løbslederens hus, på stier og små veje, gennem en lille skov, over en bro og rundt i et villakvarter, retur over broen og så op ad en stejl bakke for at ende ved startstedet; i alt 7,04 kilometer.
På ruten var der 8 bomme, der skulle passeres på hver omgang, så det gav lige et dyk i farten.


Hanne og jeg nåede at sige hej til Ejgil, da han løb af sted, og så vinkede vi til ham et par gange undervejs i løbet, men han havde nok en lidt bedre form end os. Den første omgang på et rundeløb er altid lidt træls, man skal lige se terrænet an og være opmærksom på alting undervejs. Vi fulgtes med 3 løbere fra Midtjylland samt en fynbo og fik snakket en masse løb (ja, hvor kunne jeg dog løbe hurtigt, hvis jeg holdt mund!).


Første runde var hurtigt overstået, og vi kom i depotet og fik væske og vingummi. Der var et personligt krus til alle løbere, både godt og skidt. Man skulle selv fylde op, så det gik der lidt ekstra tid med, men til gengæld var der væske klar, næste gang vi kom dertil. Hanne og jeg var hurtigt ude på ruten igen, nu var det kendte stier og veje, og vi var ved godt mod. Inden vi fik set os om, var både 2. og 3. omgang løbet, og vi tog hul på de sidste 21 kilometer. Benene havde det godt og humøret ditto, og så kom solen frem og skinnede flot på Horsens fjord. Et par ældre damer nød frokosten på en bænk og gav os en klapsalve til at komme videre på; dejligt. Videre på ruten løb vi gennem en lille skov, hvor der hang nogle træpinde, som vi havde undret os over de andre gange, vi passerede dem. Det var til at skræmme råger med, men det gav vi os ikke af med.

 

 

 

Hov, glemte en detalje. Der var også et væskedepot efter 4 kilometer; placeret på toppen af en lille bakke, som vi SKULLE opad, og så ned igen efter 100 meter; s….. løbsleder. Kort efter gik ruten over en smal bro, og her mødte vi så Ejgil, der løb i fin stil, med smil på læben og HANDSKER PÅ; solen skinnede ikke så skarpt mere! Rundt på villavejene, over broen og til depotet for fjerde gang. Jeg bliver aldrig træt af vingummibamser, de er perfekte til at give energi, og man kan have 10-15 stykker i munden ad gangen!

 

 

 

 

Ud på 5. og næstsidste omgang. Benene var gode, der var energi i kroppen, og vi to KM´ere holdt et jævnt tempo. Vores følgesvende fra starten af løbet var faldet fra, så det var Hanne og Jan, der selv bestemte farten. Så begyndte Hannes mave at drille, og farten blev sat ud fra hendes aktuelle formkurve. Jeg følte et godt overskud, trods minimal træning de sidste uger. Nå, Hanne er ikke sådan at få ned med nakken, så hun ignorerede maven og løb det bedste, hun kunne (og det er faktisk en pæn fart!).  Inden vi fik set os om, var vi ved depotet og fik tanket op. Ud på sidste omgang, dejligt for hjernen. Nu fik jeg krampe i højre lægmuskel, men fortsatte i jævnt tempo og ændrede løbestilen en smule; det hjalp. Hvert sving og bom, vi kom igennem, blev vinget af som ”overstået”, og vi kom op ad den sidste bakke 1 kilometer før mål i flot stil. Ind på de sidste villaveje, og så stod der en lille mand og heppede på os; dejligt at se dig, Ejgil. Vi rundede det sidste hjørne, og jeg tillod mig at løbe over stregen et par meter foran Hanne. Vi havde lovet at følges ad hele løbet, men her var fristelsen for stor. Som Hanne siger ”du skal kun løbe halvt så mange skridt som mig”, og her kom det til at passe (min ekstra vægt på godt 30 kg tæller ikke med!).


 

Vi snuppede det ene af husets badeværelser, som velvilligt var stillet til rådighed, og fik et tiltrængt bad. Så var der kaffe og fastelavnsboller, jeg måtte spise to for at se, om der var forskel på hvid og chokoglasur (det var der ikke). Vi sagde tak for et godt arrangement til løbsledelsen, og gik så OP til bilen. Vores ben var forbavsende friske efter 4 timers løb, jeg har nok aldrig haft så meget overskud efter et marathon, så træning er måske en smule overvurderet?


En rolig køretur hjem til Kolding, hvor Ejgil blev afleveret til en ventende sofa (eller hvor han kunne falde om henne), og vi fortsatte til Silkevænget. Her ventede en stor rød bøf, flødekartofler og salat til aftensmad; noget der var godt at genetablere depoterne med.

 

Nu er marathon nummer 10 hjemme, men det er ikke noget at regne med. I dagens løb var der en deltager, der havde 500 af slagsen på resultatlisten; respekt.


Men, det skal jo prøves igen. Nr. 11 og 12 er bestilt, hhv. Ib’s marathon og så en tur til Hamborg i maj måned.


Det bedste ved turen er det gode selskab fra både klubkammerater og andre løbere. Så hvis andre KM´ere har lyst til at lave en udflugt med indbygget løb, er det bare med at få nogle fra klubben gjort opmærksomme på det, så skal der nok være opbakning.

PS. De sidste mange løb har vi afsluttet dagen med en tidlig aftensmad, så til jeres orientering betyder KM Kolding Madklub Smile


Jan Lundsgaard

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)