Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Gale løbere....

  • Edit


Efter vores ”udfordringer” i Hamborg blev Hanne og jeg enige om, at vi skulle prøve kræfter med endnu et 42,2 kilometer løb inden sommerferien. Med afstanden in mente og mange gøremål på kalenderen valgte vi at bruge pinselørdag og køre til Ringe, som lagde stier til det første af ”den fynske pinsetriple”; 3 marathonløb på de tre pinsedage.

 

Onsdagen før var jeg i Brugsen og købe ind. Der mødte jeg Ib og spurgte, om han skulle med. ”Nej det bliver Bramming” sagde han, og fortsatte: ”Ringe er det hårdeste af de tre løb”; tak for informationen!


Hanne og jeg er dog ikke sådan at kyse, så vi drog af sted fra Silkevænget i let overskyet vejr lørdag morgen klokken 8. Efter en times kørsel ankom vi til Ringe, parkerede Mondeo´en og gik med smil på læberne hen til startstedet. Her var der sat en pavillon op, og vi fik udleveret vores startnumre samt en chip og blev budt på kaffe. Vi gjorde os klar og spiste den medbragte rugbrødsmad med nutella, et godt energitilskud til de næste 4 timers løbetur.



Tiden gik hurtigt, og 10 minutter i 10 blev vi guidet nogle hundrede meter hen ad stien langs søen, forskudt startsted for at få den rigtige distance på de 10 omgange, vi skulle løbe. De 20 marathondeltagere var alle friske og klar til aktion, og da hornet lød, satte vi i løb ud på den fint opmærkede rute. Hurtigt blev vi klar over, at ”let kuperet rute” ikke var overdrevet. En flot tur langs søen, forbi flotte villaer og langs golfbanen, men med mange op- og nedture (det udtryk skulle også komme til at passe på min indsats i dag).

 


Første runde, hvor alt er nyt, er altid spændende.  Vi havde slået følge med en frisk løbepige fra Sorø, og som vanligt stod munden ikke stille på mig; jeg havde dog fået en god modpart på den front. Der blev snakket om mange emner, og hurtigt kom vi til depotet og nød den gode forplejning.  Af sted på anden omgang, benene var lette og vi havde en god fart. Cirka midtvejs på runden så vi pludselig et dådyr med 3-4 kalve tæt på stien, hvor vi løb; dejlig naturoplevelse, man ikke får i et storbymarathon.


Depot for anden gang, og ud på ruten igen. Snakken gik og pludselig var samtalen drejet ind på skolereformen. Så fandt vi ud af, at vores løbebody var skolelærer og absolut ikke syntes om de forandringer, som reformen vil byde på efter sommerferien. Vi blev nærmest ”sat i skammekrogen”, og den snak blev lukket, da vi kom til depotet efter 3. runde. De to næste omgange gik let i fint marathontempo, men den dejlige sommersol bagte mere og mere intensivt på os løbere; ikke just behageligt for mig.


Depot og så ud på anden halvdel af løbet. Nu begyndte varmen at trække tænder ud, og vores løbemakker valgte at sætte et lavere tempo end os, men hun skulle også løbe alle tre løb i Triplen.
Efter 6. runde var der 16 kilometer igen, og jeg kunne mærke, at kræfterne var ved at være brugt i den dejlige sommervarme. Hanne bemærkede, at græsset blev højere og mere tæt, for hver runde vi løb, det føltes i hvert fald sådan.


Da vi passerede 30 kilometer, var jeg klar til at stoppe, men man udgår ikke af et marathon medmindre man bliver skadet! Jeg kæmpede med det mentale og især den manglende energi og så frem til at komme i mål. Pausen i depotet blev længere på de sidste par omgange, og da vi løb ud på sidste runde, fik jeg krampe i højre lår og læg; pokkers. Dette er ellers Hannes ”opgave”, men den fik jeg så i dag. Jeg måtte ned og gå flere gange, og da vi manglede 2 kilometer, måtte jeg gå resten af turen med små løbepas, indtil jeg var 100 meter fra målet, så humpede jeg over målstregen.


Hanne tog pænt imod mig, hun var kommet i mål ca. 4 minutter før mig. Jeg nød at komme i skygge og få en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kanelkage med chokoladeglasur! Efter at have sundet os, hentede vi bilen og vores tasker, tog et velfortjent bad og fandt mange ømme steder (under armene og mellem ballerne!). Klokken 15 gik turen hjemad til Silkevænget, og allerede undervejs blev næste marathon drøftet.


Min klausul er, at det skal IKKE være i sommervarmen, jeg har det ikke supergodt med den danske sommer kombineret med løb.



Her klokken halv 10 om aftenen er benene ok, og humøret er vendt tilbage. Vi ser begge to frem til at skulle løbe marathon igen, henholdsvis nr. 14 og 15 (Hanne fører stadig med et løb!).



PS. Tiderne blev ikke prangende, Hanne kom igennem på 4.19 og jeg på 3.83!

Jan Lundsgaard


(Redaktør. Lene Freiesleben Hansen)