Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.

Marathon Weekend

  • Edit

 

Når jeg har snakket med garvede løbere, er Hamborg marathon et af de mest omtalte løb. God stemning, styr på det praktiske og tæt på Kolding. Det blev derfor udvalgt til mit marathonløb nr. 12 siden debuten for 2 år siden i København.


Jeg tilmeldte Hanne og "ham selv", da tilmeldingen åbnede i efteråret 2013, og på det tidspunkt var der optimisme for en super tid. Vinteren bød på korte løberuter, og 5 måneder efter Berlin Marathon i september 2013 kom der igen en stime af 42,2 kilometer løb. Hamborg var nummer 3 på 9 uger, og det forrige løb i Marienlundskoven i Kolding Motion var en "killer"; både for fysikken og motivationen.

 

Vi valgte at gøre det til en udflugt, og lørdag morgen blev bilen pakket med hund og 3 unger, som dog blev parkeret i Flensborg. Hanne og jeg fortsatte til Hamborg, hvor vi først besøgte Sportsmessen og hentede startnumre for at køre videre til vores hotel en kilometer fra startstedet. Indcheckning og så ud i byen og få lidt frokost. Gåtur til startstedet for at få en fornemmelse af, hvor lang tid der skulle beregnes til søndag morgen. 15 minutter brugte vi på turen, og så var vi fremme. Her mødte vi Mogens, Gitte, Ellen og Stefan, der netop havde kæmpet sig vej til Hamborg og igennem sportsmessen og hentet startnumre. Efter en kort snak gik vi på osetur i messeområdet, og det lykkedes for mig at få brugt Dankortet til et par tights og en singlet. Der var også masser af løbesko, men til for høje priser, så det blev ikke til nyinvesteringer her.

 

Så blev næsen vendt mod syd og hotellet, hvor der blev badet og klædt om til bytur. Vi skulle ud og finde et godt madsted, så depoterne kunne blive fyldt til turen næste dag. Vi gik hen ad Simon-Von-Utrecht-Strasse og sludrede, men ikke et godt spisested i syne. Et par sving og vi kom ned i "minefeltet" på Reeperbahn; ups Hanne, det var ikke helt tilsigtet. Her var der masser af barer, dansesteder og andet godt for især mandfolk! Efter en lang gåtur i retning mod vores hotel endte vi på en restaurant knap 100 meter fra vores udgangspunkt. Vi fik en god middag, og herren nød en kølig øl dertil; gode kalorier.... Hjem til hotellet, se lidt tv og så under dynen lidt i 10 - lørdag aften!


Forsøgte at sove for åbne vinduer, men gadestøjen gjorde, at vi måtte lukke det igen. Så blev der ro udefra; til gengæld var der så lige en elevatormotor tæt på vores værelse. Hold k... hvor mange der kører op og ned om aftenen - OG NATTEN.


Nå, bare benene er udhvilede, er der ingen problemer ifølge Kirstine Svenningsen, og hun har jo ret. Vi fik dog sovet til lidt i seks, hvor vi sprang ud af sengen og i løbetøjet. Ned i restauranten og spise morgenmad, ingen æg og bacon til min store ærgelse. Blev dog mæt alligevel, op og på toilettet og så en gåtur til Hamborg Messecenter og startstedet.

Vejret var skyet og temperaturen ca. 10 grader, perfekt til løb men ikke godt for de 700.000 forventede tilskuere. Vi småfrøs og løb lidt rundt i E-boksen inden starten for at blive lune. Hanne havde kun T-shirt med (dog en sweatshirt udenover til at kassere), mens jeg havde valgt at klæde mig i 2 lag med en langærmet T-shirt under Danmarkstrøjen. Tiden gik hurtigt, og pludselig var klokken 9, og ballonerne ved startsnoren blev sendt til vejrs. 5 minutter senere løb vi over den røde løber og ud på ruten; 42,2 kilometer til omkring 17.000 "bindegale" løbere.


Super stemning lige fra første skridt. Det var køligt, og vi småfrøs trods et ok tempo på 5.20 min./km. De første 6 af slagsen var der en lille stigning, så fladede ruten, og vi svingede 180 grader og løb langs havnen og Elben. Hele vejen var der masser af tilskuere, så den moralske opbakning var i top. Jeg forsøgte at holde et jævnt tempo, men Hanne trak farten i vejret; der var bare overskud i "tøsen".

 

Omkring 12 kilometer blev det for varmt, og jeg tog en løbende omklædning med god hjælp fra min makker. Af med Danmarkstrøjen og undertrøjen, så den røde T-shirt på igen, og til slut blev undertrøjen bundet rundt om maven. Dejligt at få lidt køling, så strategien om påklædning var rigtig for mig. Ved næste vanddepot blev der spist en gel, så energiniveauet kunne holdes. Vi havde ikke aftalt noget mål andet end at gennemføre, men nu begyndte det at ligne en PR, og jeg holdt øje med gennemsnitstiden.


Men så gik der et eller andet skævt. Omkring 23-24 kilometer steg min puls næsten 10 streger, og jeg følte, at energien var væk. Dejligt at have en "løbekæreste", der gider slæbe én med og komme med opmuntrende kommentarer. Hver kilometer derfra blev hårdt arbejde, så nu kom de 11 tidligere marathonløb til deres ret. Der blev "kørt" mental opmuntring både fra Hanne og ham selv, og set på mange detaljer undervejs. 30 kilometermærket var guld værd, for nu nærmede enden af løbet sig (det hjalp at sige det). Kilometer efter kilometer blev "spist"; 38 kilometermærket og 4,2 igen.


Og så - Hanne fik kramper i lægmusklerne - fuck. Jeg havde i mit indre regnet som en gal på vores tid og set muligheden for den tidligere nævnte PR, men nu blev det svært. Min supporter var hurtig og sagde "løb du bare, jeg kommer"; men sådan er man ikke løbemakkere; vi følges hele vejen!


Det sidste stykke til mål blev præget af mange stop ved kantstenen, bandeord fra Hanne og positive tilråb fra både andre løbere og tilskuere.

 

Endelig drejede vi om det sidste hjørne, og den røde løber dukkede op i vores synsfelt. Den sidste energi blev fundet i et skjult hjørne, og vi "spurtede" over stregen; med bruttotiden lige under 4 timer. Så var det tid til en stor krammer og et kys, en fælles præstation var udført med succes. Tiden blev 3.54.21, knap 2 minutter fra PR og næstbedste tid på distancen. Vi fik hver en medalje om halsen og et krus vand; begge dele velfortjent.


Vi fulgte strømmen af løbere ind i den nærliggende hal, fik lidt frugt og snacks, afleveret vores chip og drak en kølig øl, inden turen gik retur til vores hotel.


Her var der et velfortjent bad, inden vi pakkede bilen og satte kursen mod Flensborg. Unger og hund blev læsset og så videre mod Aagaard. Inden vi nåede Åbenrå, var der stille i bilen, 3 sovende børn på bagsædet og en ditto "kone" på højre forsæde. Lidt i fem var vi på Silkevænget, trætte men veltilfredse efter weekendens strabadser.

 

Mandag blev det til en visit og 7 kilometer løbetur fra Bøgelund med gode klubkammerater, mens Hanne tog en rundtur i Aagaard efter aftensmaden; jo en "Karen Pihl" er godt for benene.


Søndag var et nyt marathon udelukket, men allerede mandag begyndte tankerne at kredse om "næste gang".


Jo - jeg er bidt af distancen og især den mentale udfordring. Kroppen skal nok klare det, hvis ellers man er i nogenlunde form, det har vi oplevet her i foråret.

(PS.: 6 dage efter Hamborg har vi meldt os til marathon i Amsterdam!). (oktober 2014 (Red.))

Og så nok en gang. Hvor er det fedt, at klubkammerater gider bruge en søndag på at køre til Hamborg og heppe på os løbetosser; I er bare guld værd. Især når humøret er lidt lavt, eller energien ved at være brugt. Jeg håber, at der fortsat er nogen, der gider støtte dem, der snører skoene og snupper en løbetur; uanset distancen.


Jan Lundsgaard

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)