Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.
  • Edit

 

Düsseldorf Marathon 2015 – en løbeberetning

 

 

Emotions i Sydtyskland.

 

Søndag den 26. april var store maratondag for Kolding Motion med 22 løbere i Hamborg, heraf flere debutanter.
Hanne og jeg havde prøvet ruten i den nordtyske by, så i efteråret 2014 valgte vi at sætte prikken længere mod syd: Metrogroup Marathon i Düsseldorf midt i Ruhr-distriktet.

 

Vi tog det som en udflugt med 2 overnatninger og kørte fra Silkevænget fredag formiddag. Turen derned var fyldt med vejarbejde og motorvejskøer, så de 650 kilometer tog os 7½ time. Vi ankom til vores hotel på havnefronten godt 6, og vel oppe på værelset så vi, at det flotte billede fra marathonbrocuren var udsigten fra ”vores værelse”, pudsigt.

 

Hov, glemte en detalje. Noget af det første, der sprang os i øjnene på vej ind i byen, var et stort skilt med teksten ”42 km emotions”. Det skulle vise sig at være mere end rigtigt søndag eftermiddag; mere herom gennem beretningen.

 

 

Efter en hurtig udpakning og ditto bad, tog vi traveskoene på og gik den korte vej til den gamle bydel. Her er der fyldt med flotte offentlige bygninger og ikke mindst gode spisesteder. Vi var velsignet med sommervejr og kunne smide jakkerne og nøjes med T-shirts. Turen gik langs marinaen, forbi TV-tårnet ( et godt pejlemærke ) og ind i ”minefeltet”. Vi tog os god tid i søgningen efter et spisested. Valget faldt på en argentinsk restaurant, hvor vi satte tænderne i gode bøffer og dertil en super rødvin.

 

Efter maden dryssede vi rundt i de lune gader, inden kursen gik mod vores hotel. Undervejs nød vi et stort fyrværkeri - jo de gør noget for turisterne!
Dagen blev afsluttet med kaffe og hjemmebagt kanelkage; der røg bare kalorier indenbords.

 

Efter en god nattesøvn (dog med støj fra genborestauranten – det er vi bare eksperter i) indtog vi hotellets restaurant og morgenbuffeten. Der blev lavet personlige scrambled eggs, lækkert. Vi fyldte maverne og drog så ud for at syne start- og målområdet, hente startnumre og se på byen.

 

 

Vi gik i rask tempo mod startstedet og nåede det (efter et pitstop for Hanne) på knap 40 minutter - ok at vide til næste dag. Vi fortsatte mod Sparekassen, hvor vi skulle op på 3. sal og hente papirer og se på messen. Et stort banklokale (noget andet end Berlin med flere fyldte hangarer, men dejligt overskueligt). Ud på gaderne igen, slentre lidt rundt og se på fodtøj og andre ”kvindeting”. Faldt så over en mountainbike med superdæk, godt man ikke skal cykle på den. Nød stemningen på et marked, hvor det vrimlede med blomster, grønt og lækkert brød. Vi shoppede lidt inde i et discountmarked, gik videre til en bager, hvor vi køber 2 store foccacia´er og lækkert brød, som bliver spist hjemme på hotellet.

 

Efter lidt afslapning gøres tøjet klar til søndag morgen. Ifølge B.S. Christiansen skal man have styr på det, man kan planlægge - en god leveregel i marathonløb, hvor overraskelser ikke altid er velkomne. Tager en kort luftetur i området ved hotellet, bad og så er det ud at finde aftensmad. Vi har planlagt at spise kylling og pasta, men det er ikke lige til at finde, så vi ender med pasta og oksekød, brugbart. På hjemvejen køber vi ind til morgenmad samt en gåis til hver. Vi har bestemt os for at spise på værelset, da buffet’en åbner klokken 7 og det vil blive presset for os. Retur på hotellet zapper vi lidt tv, kan vælge mellem 30 TYSKE kanaler! Kravler under dynen (en STOR til os begge) ved 10-tiden og falder hurtigt til ro trods spændingen for morgendagen. Selv med 20 marathonløb i rygsækken kildrer det stadig i maven før start – det skal det også.

 

Der var en stor usikkerhed, om jeg skulle løbe alene eller følges med Hanne. De sidste 3 uger havde hun døjet med ondt i knæet, og løbetræningen var sat på standby; i stedet blev der cyklet for at holde kondien.
Søndagen ville vise, om restitutionen var lang nok, eller løbet skulle byde på ”nedbrud” for fruen.

Det indre ur virker perfekt, for jeg slår øjnene op 5 minutter før den planlagte vækketid. Op og gøre klar, vi snupper kaffe, yoghurt med müsli og brød med nutella; perfekt energi til de 42,2 kilometer, der venter. Påklædningen giver lidt diskussioner; Hanne vil løbe i Danmarks T-shirt, mens jeg vælger at tageen langærmet indenunder. Efter de obligatoriske toiletbesøg går vi fra hotellet præcis 7.50 som planlagt. Målbevidste skridt fører os hen imod startstedet, men siden i går er der blevet opsat spærringer på vores vej. Her kommer gårsdagens rekognoscering os til gavn, og vi smyger os rundt og ender ved startstedet som beregnet. Første opgave, toiletkø- og besøg, så er vi klar. Vi står på gaden, der løber langs med Rhinen, med en flot udsigt til området på den anden side, hvor vi skal løbe en times tid senere. Vi havde forventet ”Ordnung muss sein!”, men der var ingen afspærringer langs starten, og startblokkene var adskilt med et minebånd; fint.

 

10 minutter før start tager jeg en rask beslutning, smider den langærmede trøje for at løbe i T-shirt; det skulle vise sig at være KLOGT. Vi var besjælet med lunt vejr, 16-17 grader og lette skyer, som senere næsten forsvandt og gav plads til varmen. 8.46 blev de unge løbere sendt af sted, og 9.02 var det vores tur. Efter 1½ minut var vi over startstregen og løber ud på ruten. En lang tur, hvor vi flere gange løber samme strækning i begge retninger.

 

Første del fører os ud forbi messeområdet, så løber vi over en højbro og Rhinen, rundt på en halvø, hvor vi har en lang strækning langs Rhinen; kolonihaver på den ene side og flotte villaer på den anden. Retur over Rhinen og ind i byen. Nu er vi ved ½-marathon-mærket; stadig med højt humør og smertefrie. Ruten bringer os ud forbi mange flotte huse. Düsseldorf er en grøn by; fyldt med parker som små oaser midt i storbyen. Hele vejen har vi nydt de mange tilskuere, der har heppet især på Hanne (lidt misundelig, men jeg lånte bare Wink), og givet os energi til at fortsætte.

 

Efter 30 kilometer kommer Hannes betænkeligheder omkring knæet; jeg siger ”vi fortsætter stille og roligt sammen”. Der er også den ventede øm- og træthed, men meget mindre end ”normalt”. Ved 38 kilometer piber den unge dame og snupper en Ibuprofen (hvad gør man ikke for at holde den gående…), og vi er lige nede at gå. Benene kommer op i tempo, vi nærmer os 39 kilometer og får så et psykisk gok. Målet er 500 meter til venstre helt nede ved floden, men ruten går til højre – ØV. En sløjfe, hvor vi løber på begge sider af sporvognslinien, så vi må godt en kilometer væk fra Rhinen, inden vi laver et U-turn og sætter kursen mod den forjættede målportal.

 

Hanne har flere gange sagt ”løb bare”, men jeg kunne alligevel ikke lave PR i dag, så valgte at nyde resten af turen. De sidste 300 meter blev der dog spurtet, og jeg kom i mål med armene over hovedet på 3.52.36, 2 sekunder fra min anden bedste tid på distancen. Hannes kortere ben gav udslaget, og hun fulgte mig over stregen 7 sekunder senere.Vi fik hver en flot medalje om halsen og gik så ud af målområdet. På vejen fik vi en alkoholfri Erdinger øl, godt at restituere på. Vi blev ledt i den forkerte retning i forhold til vores hotel - bare ærgerligt, for der var ingen smutveje ud (eller ind) af målområdet. Vi fandt dog et hul med en vagt, og gik nu gennem de fyldte gader retur til vores hotel. Hanne var ikke til øl, så den røg i kloakken, mens jeg fik hældt det meste af min i maven. Op på værelset, bad og omklædning, udcheckning og i bilen, kursen nordpå til Silkevænget.

 

Hanne var ikke helt op toppen, og lige da vi nåede motorvejen kaldte hun på Ulrik og måtte ud i rabatten. Jeg var heller ikke så frisk, men holdt dog maven på plads. Trafikken gled fint, og vi kom hurtigt nordpå. Jeg måtte holde adskillige tissepauser, underligt som kroppen arter sig efter en løbetur! Efter Bremen var der pitstop, hvor vi snuppede en stor burger med lækre pommes frites og en cola. Videre mod Hamborg, så Flensborg og ind at tanke i Padborg. De sidste 100 kilometer slugte vi hurtigt og landede hjemme godt 10. Udpakning mens Hanne luftede hunden, klargøring til mandagens arbejde og så i seng; velfortjent.

 

Bortset fra den lange køretur og dårlig mave var det en perfekt oplevelse at løbe i Sydtyskland.
Det var det mest stabile løb, jeg har haft, hvor tiden på hhv. 1. og 2. halvdel var med 1 minuts forskel og kilometertiderne lige omkring 5.30.

 

Og nu til skiltet fra begyndelsen med ”42 km emotions”. Vi oplevede glæde, smerte, spænding, hygge, samhørighed, respekt, tilfredshed, stolthed, engagement; jo der var emotions for alle pengene. Smile

 

 

Jan Lundsgaard

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)