Error
  • The template for this display is not available. Please contact a Site administrator.
  • Edit

 

 Silkemarathon med Hanne og Jan i førertrøjen.

 

Overskriften hentyder ikke til vores placering i løbet, men derimod til vores debut som løbsarrangører; samtidig med at vi – selvfølgelig – deltog på lige fod med de øvrige deltagere.

Silkemarathon blev afviklet lørdag den 7. november 2015 med start og mål på Silkevænget 12 i Aagaard, hvor vi residerer, og med de rammer havde vi sat et maksimum deltagerantal på 20.

Hvorfor dog lave et marathon, når der er adskillige løb, man kan deltage i? Ideen opstod for et år siden, da vi begge drog til Åbenrå og løb Farverhus Marathon. Start og mål var hos Steen, der også havde lagt ruten og vi blev fascinerede af den intimitet og det kammeratskab, som vi oplevede blandt de ”nørdede” marathonløbere. ”Det må vi også prøve” blev hurtigt en tanke, der dukkede op igen og igen hos os; både når vi var i løbetøjet, men lige så tit i andre sammenhænge.

I løbet af foråret og sommeren spirede ideen, og i august måned tog vi tyren ved hornene, fik sat datoen den 7. november på kalenderen og løbet annonceret på www.motionsløb.dk. Så blev ruten lagt på plads, og vi begyndte at sprede rygtet om vores løb, både hos Klub100-løbere og i Kolding Motion. I lang tid var der 4-5 tilmeldte, men den sidste uge gik det stærkt, og på startstregen dukkede deltager nummer 18 op. PS: En af deltagerne havde debut på distancen, sejt at vælge et lille cannonball til det. 

Foto: Debutanten.

Jeg forsøgte flere gange at kapre kandidater til løbet, når jeg var til træning i klubben, men svarene var fyldt med undskyldninger. Alligevel blev det til 10 KM´ere, der valgte at bruge en lørdag i Aagaard og Gravens, dejligt med opbakningen. De sidste 8 pladser var med løbere fra Glamsbjerg, Esbjerg, Grindsted, Vejle og Århus, så vi hentede deltagerne vidt omkring. Både Hanne og jeg har ærgret os over, at vi fik valgt samme dag som begynderafslutningen i klubben, men løbskalenderen er fyldt hver weekend, og klubaktiviteterne var ikke i vores fokus.

Fredagen før løbet var hektisk med opmærkning af ruten, klargøring af depotet og opdatering af Facebook; et must som løbsarrangør har jeg fundet ud af. Trætte i seng ved 11-tiden med tankerne på, hvordan lørdagen vil forløbe.

Foto: bord til depot.

Efter en god nats søvn op ved halv otte-tiden, en hurtig morgenmad og på med løbetøjet. Så et interview til P4-Trekanten, der syntes at marathonløb i lille Aagaard er en god historie, inden Hanne og jeg sprang på cyklerne og tog det sidste check af ruten. Hjem og vente på deltagerne, de første dukker op godt ni, Nis og Torben, som skal have ”early start”. Hurtigt kommer resten til, og lidt i halv ti summer carporten af stemmerne fra forventningsfulde løbere. Afgang for de to frontløbere, så gør vi klar til information og stiller op til fælles foto. Juhu, Nis og Torben kommer i depot for 1. gang, og med super sportsånd hopper de med på gruppebilledet, inden de løber videre.

Foto: Deltagere, diplom

Både Hanne og jeg har så travlt, at vi glemmer at være nervøse før afgang; ja, Hanne misser næsten ”sidste gang på toilettet” J. Vi andre gør os klar, og klokken 10 fløjter Malthe afgang, og vi løber ned ad Silkevænget. Hanne og jeg har gennemløbet ruten adskillige gange i efteråret, men nu er det alvor; både med de mange deltagere, men også med distancen på 42,2 kilometer.

Foto, Starten er gået.

Den normale 1. omgang med opdagelse af ruten er skiftet ud med rollen som frontløber, og jeg holder fint føringen på den første sløjfe på 5,2 kilometer. Ruten går ned ad veje og stier til Aagaard Kro, hvor vi løber ind på en af byens opmærkede vandreruter, Blå tur langs åen til Sletmadevej.  

Foto: 4-kløver på vej over engen.

De sidste dages regn har gjort græsstien en smule fedtet, og det blev kun værre, jo flere gange vi passerede den. Efter den grønne kilometer kom vi på asfalt, og så opad i flere tempi, før vi når til Dagli´Brugsen og kan løbe (nogenlunde) jævnt de sidste 700 meter til depotet.

Vi har gennem mange cannonball-marathonløb samlet en solid erfaring i sortimentet i et godt depot, og vores disponering faldt i de andre deltageres smag. Cola og Sprite, saft og vand, Haribo i rigelige mængder, chips og peanuts samt chokolade og frugt; jo, noget for enhver smag. Det var vist godt at Mogens ikke var med, han har et ubekræftet rygte om ikke at forlade depotet, før alt er smagt Wink.   

Foto: Depotet blev benyttet flittigt.

Så gik det ud på 2. sløjfe af første omgang, igen lidt op og ned; vi havde også skrevet, at ruten er relativ flad (Nicky fra Glamsbjerg vil undersøge den betydning ved lejlighed!). Ud på banestien mod Brakker, retur til Gravens og videre langs åen og glatte stier og ditto bro (her tog Torben et rullefald på 2. runde med beklagelig udgang – DNF), ind på de sidste få hundrede meters asfalt og så OPAD en kort bakke, før depotet igen kom til syne, og hvor ”personalet” flittigt arbejdede både med opfyldning og som superheppekor.

Foto: Grøn sti kræver kræfter.

På de sidste 2 kilometer blev det store felt skåret over, og blandt andet Heine trykkede på gaspedalen og lagde afstand til os, der valgte et adstadigt tempo.

Ud på anden runde, og i hyggeligt selskab blev den også klaret. Tredje omgang gik også fint med lidt nappen i benene den sidste kilometer inden depotet. Jeg havde slået følge med Heidi Holst, der på forhånd havde varslet ”højst 3 omgange-jeg er ikke i form”, men magen til snyd skal man lede længe efter. Da vi mangler en kilometer på 3. omgang, møder vi en løber med babyjogger; jo, det er jo Michael Lyster, som har været fraværende i KM det meste af året, men har vist interesse for løbet, og han følger os videre til depotet.

Heidi, Michael samt jeg løb sammen ud på 4. omgang og fik også følge af Gitte Schack, der viste en flot form.

Foto: Heidi, Michael og Jan mod 4. runde.

På den fedtede sti langs åen fra kroen stak Heidi af fra os, og vi så kun ryggen af hende resten af turen. Gitte og jeg fik mange gode snakke på de næste kilometer, men da vi var omkring 3 kilometer fra målstregen, havde jeg lidt mere overskud (eller snarere mindre underskud) end hende, så Michael, babyjoggeren og jeg kæmpede os fremad skridt for skridt mod det forjættede depot. Mine knæ og lægge havde brokket sig, siden vi passerede 34 kilometer-mærket, men smerte er brændstof til viljen (det lyder godt ikke?), og med sammenbidte tænder lykkedes det endnu engang at få et hak i marathonbæltet og en stor medalje til samlingen. Tiden 4.19.56 er ikke prangende men godtaget udfra de vilkår, vi løb under. Få minutter efter dukker Hanne op i selskab med Claus, og de kommer synkront over målstregen ved kantstenen.

Nu var det pludselig anderledes, end når Hanne og jeg er ude at løbe. Vi havde budt på et bad samt kaffe og kage, så der skulle fart på og laves en masse praktisk arbejde med at få alle guidet rundt. Efter ½ times tid var de løbere, der havde lyst, samlet omkring spisebordet; snakken gik lystigt, og stemningen var i top.

Foto: Gæster ved bordet, Jan stående.

OVERRASKELSE – Steen Ronby og Sebastian havde i et kanon samarbejde samlet ALLE markeringer på de 6 kilometer af ruten, bare godt arbejde Wink ! 

Foto: Hygge med Grace.

Lidt i 4 begyndte det regne, så vi takkede vejrguderne for deres gavmildhed med et løb i tørvejr. Gæsterne/løberne brød op én efter én, og pludselig var der stille i huset.

Hanne og jeg havde dog nok at se til, der blev ryddet op, og vi skulle lige i festtøjet, for den optimistiske dame havde meldt os til byens julefrokost i Hallen. Kvart over fem gik vi ud af døren til forfest ved en af naboerne, og senere hen i hallen, hvor en lækker buffet med dejlig juleøl gav en god afslutning på dagen. Klokken 23 var især den mentale tank dog tom, og vi gik hjemad i den forblæste aften, fyldt med dejlige oplevelser fra nok et marathonløb.

Her i skrivende stund søndag klokken 22 er jeg klar til mit marathon nummer 25; utroligt så dårlig ens hukommelse er omkring smerte og ubehag. Det må jo være overvejende positivt at løbe den lange distance, siden man bliver ved Wink.

Tak til alle der var med til at gøre Hannes og min debut som løbsarrangører muligt, uden deltagere intet marathon!

 

Jan Lundsgaard

 

(Redaktør: Lene Freiesleben Hansen)